Change language

Om Hotellet

Velkommen til Hotellet - et lille charmerende og unikt hotel centralt beliggende på Vesterbro i hjertet af København.

Leder du efter et lille hyggeligt hotel med en social profil, så er Hotellet noget for dig.

Hotellet er et almindeligt turisthotel, hvor du kan få overnatning med morgenmad. Vi kan også danne ramme om kurser og andre arrangementer.

Hotellet adskiller sig dog fra andre hoteller ved også at være et beskæftigelsestilbud under Københavns Kommune til borgere med sociale problemstillinger. Til dagligt drives Hotellet derfor både af fast personale og omkring 30 mennesker i arbejdstræning, der på den måde får kompetencer indenfor køkken, rengøring og vedligeholdelsesarbejde. Hotellet giver borgerne mulighed for at være en lige del af et arbejdsfællesskab, hvor formålet er at drive en forretning. 
 

De fysiske rammer
Hotellet har til huse i en charmerende gammel ejendom med egen lille gårdhave beliggende i Oehlenschlægersgade 17 på Vesterbro – ca. 10 minutter fra Rådhuspladsen og tæt på shopping, cafeer og restauranter.

I Hotellets stueetage er der køkken, som hver dag serverer en hjemmelavet, primært økologisk morgenmadsbuffet til Hotellets gæster i hyggelige omgivelser. Derudover serveres der dagligt frokost for borgerne i arbejdstræning. På de to øverste etager i ejendommen ligger Hotellets 10 værelser og i stuen er der gode kursusfaciliteter, som også kan lejes til private arrangementer, eks. konfirmation. 

Hotellets daglige leder, Jannie Petersen, er en talentfuld fortæller, som kan inviteres som foredragsholder. 

I menuen øverst på siden kan du se nærmere på værelserne og de forskellige tilbud. 
 

Find vej
Oehlenschlægersgade 17, 1663 København V.